Siden min engelsklærer, Inge, introducerede os for sangeren Keith Green, har han fulgt mig. Jeg plejer at sige, at min anden bog, som jeg læste frivilligt – efter Kaj Munks skuespil Ordet, naturligvis – var biografien om Keith Green.
Siden har jeg imidlertid opdaget, at rigtig mange af de mennesker, der har formet mig som kristen, havde rødder i denne bevægelse eller i hvert fald var inspireret af den. Jeg tænker blandt andet på den ugentlige bibelkreds i Det lille Hus på Rugårdsvej i Odense, hvor Ingrid og Kaj Stegelmann både forkyndte og lagde hus til.
Det var også dem, der i en sen alder oplevede et kald til at købe en kirke i Faaborg, hvor de kunne forkynde det, man i bevægelsen kaldte »det fulde evangelium«. Med det udtryk ville man understrege, at kristendommen ikke »bare« handler om frelsen i Kristus, men også om Helligåndens udgydelse.
I dag er jeg sognepræst i Haderslev Domkirke.
I 2026 fik jeg tre måneders studieorlov, som jeg helligede til denne bevægelse. Jeg fik læst utroligt meget og skrevet næsten lige så meget, men jeg blev ikke færdig. Og så kom hverdagen tilbage.
Jeg nåede blandt andet ikke for alvor at arbejde med det spørgsmål, der måske er det vigtigste: Hvad kan vi lære af denne bevægelse i dag?
Men jeg er ikke færdig.
Her på siden vil jeg arbejde videre med det spørgsmål – og du er velkommen til at kigge mig over skulderen.