Wise, Ted
Ted Wise (1939–2018) står i kirkehistorien som en af de absolut vigtigste katalysatorer for den amerikanske Jesus Movement i slutningen af 1960’erne. Som tidligere sejlmager og modkulturel modedesigner fra San Francisco blev han hurtigt omtalt som en af de første hippier, der overgav sig til kristendommen. Da Wise blev omvendt i 1966, valgte han ikke at passe ind i de etablerede, traditionelle kirker, men bragte i stedet sit nye budskab direkte ind i hjertet af Haight-Ashbury-kvarteret under den berømte Summer of Love.
Sammen med sin hustru Elizabeth og et par venner grundlagde han i 1967 The Living Room, et storefront-missionsted i San Francisco. Det fungerede som et fristed, hvor unge afhoppere, misbrugere og søgende kunne få et varmt måltid og møde kristendommen i et sprog og en kultur, de forstod. Dette initiativ førte også til oprettelsen af House of Acts, et af de første kristne bofællesskaber, som dannede skabelon for de snesevis af kristne kollektiver, der kort efter voksede frem over hele USA.
I 1967 kom David Wilkerson på besøg i The Living Room for at lave et interview om arbejdet der. Wilkerson var meget kritik og det første til denne diskussion:
I sit arbejde samarbejdede Wise tæt med markante skikkelser på tværs af modkultur og teologi. Han arbejdede tæt sammen med den tidligere professor Jack Sparks om at grundlægge Christian World Liberation Front (CWLF) i Berkeley – en radikal kristen gruppe, der formåede at udfordre både den politiske venstrefløj og den konservative højrefløj. Wises arbejde inspirerede den ikoniske hippie-evangelist Lonnie Frisbee, som tog erfaringerne med videre ind i opbygningen af Calvary Chapel og den tidlige Vineyard-bevægelse. Samtidig hentede Wise dyb teologisk og intellektuel inspiration fra den schweizisk-baserede filosof Francis Schaeffer, som brolagde vejen for at forene kulturkritik med tro.
Wises eftermæle er præget af hans rolle som den lavmælte græsrodsarbejder. Hvor andre aktører i bevægelsen voksede til mediestjerner eller byggede megakirker, forblev Wise i baggrunden som sjælesørger og terapeut inden for misbrugsbehandling. Alligevel forvandlede hans tidlige initiativer moderne kirkekultur i en sådan grad, at uformel påklædning, rytmisk musik og gadeevangelisering i dag er standard i mange kirker verden over. Wise forblev imidlertid en skarp kritiker af bevægelsens senere kommercialisering og mente, at Jesus Movement mistede sin radikale nerve, da den blev opslugt af etableret kirkepolitik. Med sin baggrund som håndværker og familie far bragte han en helt særlig, jordnær stabilitet ind i en af det 20. århundredes mest kaotiske og skelsættende vækkelser.